Onsdag aftens partilederdebat var på mange måder opløftende nyt for landbrugets grønne omstilling. Man talte helt åbent om nedbringelse af kødproduktion. Det er afgørende nye toner. Der var sågar flertal i tilkendegivelsen af, hvilke partiledere der selv havde kødfrie dage. En ganske underholdende observation var, at Mette Frederiksen havde åbenlyst svært ved at beslutte sig, om hun havde dette. Det var unægtelig et andet billede af den siddende statsminister, end vi har været vant til! Selv Jacob Ellemann var tydelig i sit ”Ja” svar.
Den efterfølgende debat fortæller samtidigt også, at der er pænt lang vej endnu. Desværre båret af de borgerlige partiers retorik. Vi hører stadig Ellemann tale om, at dansk landbrug producerer verdens bedste fødevarer. Den får det svært i et fakta tjek. Virkeligheden er langt mere nuanceret. Der er helt afgjort rigtigt mange landmænd, som leverer super produkter. Men han glemmer antibiotikaene, kobberet og zinken, som mindst lige så mange svineproducenter fylder i deres svin for at holde dem raske og for at holde foderet i dem, fordi søerne føder alt for mange pattegrise per kuld. Ellemann og jeg nærer samme passion for bacon. Men min kødpusher – Ålbæk økologiske friland – udgør sammen med deres kødsegment sølle 0,7 pct af den samlede svineproduktion. Hvis man bygger sine forestillinger om dansk landbrug ud fra Arlas TV-reklamer og højrefløjens retorik, så er man desværre på afveje.
At landbruget skulle lukke, hvis man omstillede til grøn produktion forblev uimodsagt. Venstrefløjen blev beskyldt for at jage dansk landbrug ud af landet med deres krav om grøn omstilling. Trafikken går den helt anden vej. Forestillingen om det danske familiebrug er desværre en illusion. Det er ikke grøn omstilling som truer dansk landbrug. Det er udenlandske kapitalinteresser. Dansk Demetra, der trods navnet, er ejet af den tyske genforsikringskoncern: Munich Re, er en af de store aktører. De har rundt i landet opkøbt landbrugsjord svarende til 3.081 fodboldbaner. Jeg tænker ikke, at sydtyske investorer er voldsomt optagede af vandmiljøet i de indre danske farvande. Det gør de, fordi svineproduktion i DK er den sikreste investering, man kan foretage. Bland andet giver Danmark fuld kompensation ved påbud om nedslagtning af besætninger under kommende zoonoser. Enhver stor monokultur bærer en kæmpe risiko for, at noget sådant kan ske. Dansk landbrug har tjent stort på den kineske svinepest. Der er ingen grund til at tro, at det ikke også kan ramme os, som det ”måske” var tilfældet med mink.
Heldigvis var det ikke en del af denne debat. En sådan ville hurtigt have blevet følelsesladet og baseret på spekulationer. Det er blot helt afgørende at have in mente i beslutningsgrundlaget. Pandemier er nu engang apolitiske.
Inger Støjberg har åbenbart ikke brugt tiden i det danske fængselsvæsen til at få opdateret sine nøgletal for landbruget. De mindede til umiskendelighed om de samme som sidst, hvor hun behændigt medtog tobaksindustrien og ikke mindst en ikke ubetydelig minkproduktion. Hun nævnte et tal for beskæftigede i landbruget, som kunne imponere enhver. Hun skulle overveje at inddrage skatteprovenuet ved den samme gruppe. Det er overvejende udenlandsk arbejdskraft. Alle sammen afgjort gode, flittige og arbejdsomme mennesker. Det ville i øvrigt være en god ide at indkalkulere disse i løsningen af personaleudfordringerne i sundhedssektoren. Det gjorde man jo sidste man omstillede dansk landbrug. Nemlig da man industrialiserede landbruget for at skabe det, vi kalder for vores velfærdssamfund. Dengang var manglende skatteprovenu nemlig en del af argumentet for at trække de overvejende selvproducerende husmænd og dårligt betalte tyende ud af landbruget for at gøre dem til velbetalte/skatteydende industriarbejdere og offentlig ansatte.
Men stadig er der ingen andre end de borgerlige partier, der aktivt arbejder for nedlukning af dansk landbrug. Franciska Rosenkilde fra Alternativet kaldte det netop for: ”omstilling af landbruget”. Jeg har ingen fantasi til at forestille mig, at grøntsager dyrker sig selv. Slagteren bliver til grønthandler. Slagteriarbejde hører under forædling af fødevarer. Uden på nogen måder at nedgøre denne gruppe, så tænker jeg, at de overvejede udføre dette arbejde for pengenes skyld. Det er med andre ord ikke afgørende, om de skærer i kød eller de pakker grøntsager, for den skyld forædler bælgfrugter, så længe man yder dem ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Man kan selvfølgelig ikke sætte præcise tal på fremtiden. Det er åbenbart lige så svært som at sætte rigtige tal på den faktiske nutid. Jeg sad personligt og råbte: Holland. Deres landmænd tjener 5 gange så meget som deres danske kolleger på det samme areal. Man klandrer venstrefløjen for ikke at tænke internationalt. Jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvem der reelt mangler udsyn?
Vi så desværre også en Søren Pape overfuse enhedslistens Mai Villadsen for deres politik om at halvere kødproduktion. Og han fik lov til det af mødelederne. Man kan så sige, at han på den måde endegyldigt fik meldt sig ud af statsministerkapløbet.
Danskerne vil have ordentlighed og saglighed i den politiske diskussion.