Dette er et svar til en artikel bragt i Fyens Stiftstidende og senere lagt på Danmarksavisen.
Endnu et debat, som rammer dagens lys!
“Klimanationalisme” kalder landbrugets førstemand det i en artikel i Fyens Stiftstidende og et indlæg på Avisen Danmark, når enhedslisten foreslår halvering af kødproduktion i Danmark. Nationalisme er tidens fyord, Men når man tænker nationalisme som dogmatisk syn fortidens meriter og konstruering af sit eget narrativ til egen fordel, så passer den i grunden bedre på landbruget selv. Man skal passe på med at skyde med skarpt, når løbet peger nedad.
Om man bryder sig om det eller ej, så er det vist åbenbart for enhver, som gør sig den ulejlighed at sætte sig lidt ind i det, at den allerstørste trussel mod klimaet og lighed i verden er den vestlige verdens produktion og forbrug af kød. Vi kan redde verden, hvis VI ændrer madvaner. Dansk landbrug kalder sig verdens fødevarekammer. Vi skaber mad til 15 mio mennesker. Nu er det bare lige, at der går 6 kalorier til at producere een kalorie kød. Så hvis man istedet for at producere foder, kunne man istedet principielt brødføde 80 mio. Og man kan sagtens tjene penge på den slags produktion. Hollandske bønder tjener 5 gange så meget som danske kolleger på eksportmarkederne på det samme areal. Behøver jeg at sige, at deres hjemmemarked til gengæld er 3 gange større?
Når Søren Søndergaard jagter enhedslistens forslag er det helt åbenbart. Men enhedslisten sætter, som de første, bare tal på deres klimahandling. De radikale mener præcis det samme. Og socialdemokraterne er et magtparti. De følger de politiske vinde, når bare de sidder ved bordenden. Alle tæller til 90 i disse dage. Og uanset hvor rosen”rødt” Jacob Ellemann maler landbruget i sine bestræbelser på at please sine bondefødte partifælder, så bliver konventionelt dansk landbrug aldrig nogensinde bæredygtigt, uanset hvor meget man rager til sig af de rigtige ord. Man kalder det for kvælstof. Det er nu engang kemiske betegnelse på overgæret pis og lort fra svin. Det bliver aldrig klimavenligt, når vi i et så lille land laver 36 mio af dem om året. Det er ikke svinene I sig selv. Det er mængden.
Det er helt uomtvisteligt, at dansk landbrug har haft en aldeles afgørende betydning for Danmarks velstand. Man skal bare huske at fortælle den rigtige historie. I slutningen af 1800 tallet omstillede landbruget sig fra agrar til animalsk produktion på ganske få år. Konurrencen på korn fra primært Rusland, som dengang var unklussiv Ukraine, var simpelthen for hård. Man forlængede tilmed svinene for at kunne lave mere bacon. Det passede det engelske marked – Dengang et emperium.
Ruslandskornet er væk på markedet. Klimaudfordringerne fra kødproduktionen er en langt større trussel mod vores alles sundhed og velfærd end noget andet nogensinde har været. Og tilmed lige om hjørnet, kan man laboratoriefremstille protein langt billigere og langt mere miljøvenligt end ved at opdrætte svin.
Så kære landbrug og fødevare – Vågn op! Dansk landbrug har en gylden chance for endnu engang at “redde” landet. Vi har brug for omstillingsparat omstilling. Vi skal tilbage til den agrare produktion.
Tøm svinestaldene. Smæk solceller på taget. Etabler vertikalproduktion i bygningerne. Landbrug skal på højkant. Så bliver der plads til os alle – og ikke mindst naturen og biodiversiteten. Det er da: Handle lokalt – tænke globalt…så det batter.