Den tabte overskrift – Skåret ind til benet

EU har været een fredsløsning. Men EU er også problemet. Ekspansionen mod øst har utvivlsomt bidraget til konflikten, uanset hvor legitimt vi fra vores side måtte betragte dette. Ligeså utvivlsomt er det samtidigt, at den største trussel mod menneskeheden er: den hellige, linære, absolutte økonomiske vækst. Den er EU allerstærkeste eksponent for. Vi er alle blevet rigere – på bekostning af klimaet og miljøet. Ukraine krigen har sat turbo på vejen væk fra fossile brændsel. Men energi er bare den ene vej ud. To andre er: spis meget mindre kød – helst slet ingenting –  og køb mindre skrammel. Det er selve EU’s egenart – fødevareproduktion og samhandel. Der er bygget et eksorbitant mia EUR system til at sikre, at dette kører som en velsmurt maskine. Man bliver jo kvalt, længe inden man har fundet en oversættelse af begrebet: effort justification. Og forstået betydningen af: institutionelle interesser. På fødevarefronten har Danmark trukket EU nitten. Vi fik svineproduktionen, som er en klimamæssig klyngebombe for vandløb,  indre farvande og grundvandet. End ikke jodtabletter kan redde drikkevandet. At købe mindre skrammel betyder, at vi skal bruge vores penge på kultur- og serviceydelser. Når det gælder fødevarer, så er det årstidens lokalt fremstillede produkter. Det er handel langt inde bag de nedbrudte EU toldmure. Det er gift mod europæiske samhandel.
Vi skal knække EU’s linære vækst. Ophævelse af forsvarsforbeholdet alt anden lige er et udtryk EU vokseværk. EU har været en kæmpesucces for den enkelte EU borgers pengepung. Og successer lukker man ikke – Medmindre man hedder Steve Jobs og slagter ipoden med sin iphone.
At forsvare er at bevare. Målet helliger midlet, som Machiavelli sagde. Men vi når netop ikke i mål, hvis det kun bliver et spørgsmål om uafhængighed af russisk olie og gas samt at redde klimaet. Det handler ikke om at løse en krise. ”Vi er klimaet”, som Jonathan Safran Foer siger. Vi er ikke en krise. Vi er i en tilstand. Vi bliver nødt til grundlæggende at ændre den måde vi tænker – og agerer på for at bevare hinanden som tilstand.