Her en historie fra det virkelige liv. Journalist Thomas Gregersen fra fynske medier skriver en leder om de forurenede vandboringer på nordfyn, hvor han i klare vendinger beder økotusserne, hipsterne og speltmødrene om at lukke røven og lade de gamle ræve vogte om vandkvaliteten på Nordfyn. Min søster, som har et store hjerte, der banker for miljø og livet i det åbne land, sendte mig artiklen og spurgte på sin helt egen søsterkærlige måde(hvor svaret er givet!): Skal vi ikke lige svare på denne. Jeg hæftede mig specielt ved udsagnet: ”uvurderligt erhverv”. Det har jeg sat mig lidt ind i, så jeg tænkte, jeg kunne hjælpe skriverkarlen lidt på vej på fakta delen. Og så naturligvis lige skitsere, hvad vi mener, der er rammen for en løsning af alle landets udfordringer. Det her skal jo ikke bare ende som en storm i et glas nordfynsk postevand.
Thomas Gregersen svarede prompte og beklagede sit ordvalg. Og at det var ment som en ironisk kommentar til de mange betegnelser han selv har fået sig påhæftet som vandværksreporter. På sin vis kan man godt have sympati for det hurtige svar. Den indikerer dog kimen af en selvrefleksion. Vi glæder vi os til at få forplantet i en praksis.
Vi sendte naturligvis historien til redaktionen som et debatindlæg. Den lokale redaktør, vendte tilbage med det egentlig forventede svar. Teksten er for lang. Selvfølgelig er den lang. Det her er væsentligt. Det lader sig ikke begribe i korte sætninger.
Han bad os om at bringe teksten fra 4400 ord ned på 2000 ord. Med fare for kun at levere den halve sandhed – Lidt har som bekendt også ret, fik vi den beskåret til den ønskede størrelse.
Hvad sker så? Fynske medier vender tilbage med næste krav. Nu skal den være på 1500 ord!
Vi bryster os af at bo i et land med presse- og ytringsfrihed. Vi bilder os ind, at vi har en fri presse, der medierer den åbne, frie debat. Det skal bidrage til, at vi alle bliver klogere og dermed forhåbentligt rigere. Det var, hvad John Stuart Mill tænkte, da han i midten af 1800-tallet skrev bogen: Om friheden – retten til forskellighed. Den er i 2022 konverteret til retten til at lukke den frie debat ned. Dermed bliver den (u)frie presse talerør for den magt som netop presse- og ytringsfriheden skulle udfordre.
VÆLG DIN NYHEDSKILDE MED OMHU. JEG HAR VALGT: zetland.dk.
Artiklen i Fyens Stiftstidende – Nedenfor.
Den lange oprindelige tekst:
Økotosser, hipstere, speltmødre – Vi må lægge ører til meget, bare fordi vi gerne give vores børn og børnebørn muligheden for at kunne drikke vand fra hanen. Vi er såmænd blot optagede af at holde liv i den antropocæne tidsalder. Vi insisterer på at kigge op – ikke bare lukke øjnene. Samtidigt vil vi gerne opfordre hr Gregersen til at gå kast en klassisk disciplin – Kritisk, dybdeborende journalistik.
Han har sådan set ret i, at dansk landbrug er et uvurderligt erhverv. Det er umuligt at vurdere, hvor meget det vil koste at rydde op efter 70 års totalt forfejlet landbrugspolitik. Det startede efter krigen, hvor man forcerede en effektivisering af landbruget. Ideen var god nok. Man ville trække arbejdskraft ud af erhvervet for at lokke dem til byerne for at gøre dem til industriarbejdere, hvorfra skatteindtægter fra en højere løn skulle finansiere velfærdssamfundet. Man glemte bare at allokere ressourcer til at bøde for den kollaterale skade denne politik forvoldte på miljøet.
Den bold blev ikke grebet af det borgerlige Danmark, da de mente de kunne bringe os væk fra afgrunden. Det betød istedet massive besparelser på miljøområdet og eliminering af rigtigt mange af de miljøkrav, man tidligere stillede til landbruget. Det liberale projekt var på sin vis besnærende: Væk ejendomsskatterne, væk tilskuddene. Man gjorde bare kun arbejdet halvt. Skatterne forsvandt. Tilskuddene bevarede man. På den måde har man praktiseret liberal planøkonomi. Desværre har det betydet, at vi alle døjer med det værste fra to verdner. Liberaliseringerne har betydet en miljø- og klima belastning ude af kontrol. Samtidig har, vi gennem opkøbsgarantier (de gamle overskudslagre) og rigide subsidier, misset muligheden for gennem de fri markedskræfter at tilpasse produkterne i forhold til, hvor indtjeningen er størst. Den udsigtsløse svineproduktion er holdt kunstigt i live. En produktion som nok gav mening, da England var imperiet, hvor solen aldrig gik ned. Det formår man ikke at opdage, når samfundet rigeligt betaler dig for at gøre det samme, som du gjorde i går.
Vi har nu et landbrug, som er dybt forgældet, som kun holdes i live, fordi ingen tør realisere tabet på de uhyrlige 350 mia kr. Dansk landbrug leverer beskedne 92 mia i eksport indtægter, hvor hollandske landmænd indtjener 7 gange mere. Sågar på noget mindre areal og med et hjemmemarked 3 gange større end de danske.
Hr. Gregersen har ret i, at der er brug handling og dialog. Som Niels Haugaard siger: Enighed gør dum. Medløbere øger farten på rutsjebanen.
Landbruget er naturligvis en vigtig aktør – Og det handler ikke kun klima og miljø. Vores sygeplejesker er ved at dø i arbejde. Man behøver ikke at være professor i virologi for at kunne forstå, at det ikke gavner den nationale immunitet, at vi er på en permanent bredspektret penicillinkur gennem kødet, man spiser hver dag. Tænd for TV2 – Hr Gregersen – lørdag aften, inden nyhederne. Der følger man en læge og en diætist, som på 12 uger gør kronisk syge personer raske. De bliver stort set uafhængige af piller på grønsagsbaseret kost samt lidt motion.
Tænk sig hvis de fleste af os blev så (be)rige(de), at vi slet ikke behøvede det sundhedsvæsen, vi har skabt. Så ville der være rigeligt til dem, som virkeligt behøvede det. ”…I rigdom har vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt… – Citat NFS Grundtvig. Det vil kræve 3.500 tons grøntsager per dag. Det leverer dansk landbrug ikke i dag, Tænk sig, hvis man så producerede det uden brug sprøjtemidler. Så ville vores oldebørn igen kunne drikke vand fra hanen igen, ligesom vi har gjort indtil nu Det lyder da ikke så (øko)tosset endda!?!?
Vi har brug for at revistalisere det agrare landbrug, som primær produktion. Vi skal have det integrerede landbrug tilbage, hvor det man gør ude på landet hænger sammen. For 150 år siden forlod man dette til fordel for animalsk produktion. Det gjorde man, fordi markedet krævede det. Landbruget formåede at foretage dette skifte på ganske få år. Det kan de igen. Det kræver bare, at erhvervet følger med tiden – Tilpasser sig den omverden, de er en del af. At udviser sund fornuft i stedet for at blive ved med at løbe fra den virkelige sandhed.
Lad dansk landbrug komme tilbage på sporet!
Den korte redigerede tekst:
Økotosser, hipstere, speltmødre– Vi må lægge ører til meget, bare fordi vi gerne give vores børn og børnebørn muligheden for at kunne drikke vand fra hanen. Vi er såmænd blot optagede af at holde liv i den antropocæne tidsalder. Vi insisterer på at kigge op – ikke bare lukke øjnene.
I stedet for at lufte fordomme, burde hr. Gregersen forsøge sig med en klassisk disciplin – kritisk, dybdeborende journalistik. Uvurderlig erhverv – Ja, hvis man lukker øjnene! Landbruget udgør 1,2 % af BNP. De står for 78 % af kvælstof udledningen. De eksporterer for 92 mia – 1/7 del af hollandsk landbrug(de gør det på et mindre areal og med 3 gange større hjemmemarked). Der findes 9563 heltids landmænd – eller 3 promille af samtlige beskæftigede i Danmark. De ejer 62% af landets areal – På overfladen meget store. Men åbenbart ikke store nok til at rydde op efter sig.
Danmarks velstand bygger på smør og bacon. Det udgjorde 60% af eksporten i 30’erne. Men alle store Imperier falder, hvis man ikke følger med tiden. Bare tag England – riget hvor solen aldrig gik ned. Ironisk nok vores tidligere hovedaftager af smør og bacon.
Det gik galt længe før, men i 2001 løb det løbsk. Den nye venstre regering varslede en ny begyndelse. Endelig kunne man virkeligøre det liberale projekt: Væk med skatterne, væk med tilskuddene, væk med regulering. De blev kun 2/3 færdige. Tilskuddene bevarede man. På den måde fik man skabt en liberalistisk planøkonomi. Skatte indtjening og miljøregulering forsvandt. Rigide subsidier gjorde, at man misset muligheden for gennem de fri markedskræfter at tilpasse produktionen i forhold til, hvor indtjeningen er størst. Den udsigtsløse, miljøbelastende svineproduktion er holdt kunstigt i live. Omstillingsparatheden forsvinder, når samfundet rigeligt betaler dig for at gøre det samme, som du gjorde i går.
Vi har brug for at revitalisere det agrare landbrug. Vi skal have det integrerede landbrug tilbage, hvor det, man gør ude på landet, hænger sammen. For 150 år siden forlod man dette til fordel for animalsk produktion. Det gjorde man, fordi markedet krævede det. Landbruget formåede at foretage dette skifte på ganske få år. Det kan de igen. Det kræver bare, at erhvervet følger med tiden – Tilpasser sig den omverden, de nu er en del af – At de udviser sund fornuft, i stedet for at blive ved med at løbe fra den virkelige sandhed.
Lad dansk landbrug komme tilbage på sporet!